Døssing Ejendomme A/S | Ind/fraflytning
15405
page-template-default,page,page-id-15405,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

 Ind-/fraflytning

Find hvad du søger ved ind- og fraflytning af et af vores lejemål eller kontakt os ved spørgsmål…

OPSIGELSE/FRAFLYTNING

HVIS DU ØNSKER AT OPSIGE DIT LEJEMÅL, SKAL DETTE ALTID SKE SKRIFTLIGT.

 

Du kan med fordel udfylde denne formular. Du er også velkommen til at sende din opsigelse til os pr. e-mail eller brev, ligesom du naturligvis også kan aflevere den på vores kontor. Du vil i løbet af nogle dage modtage en bekræftelse på din opsigelse.
Lejligheder kan opsiges med 3 måneders varsel, og huse kan opsiges med 4 måneders varsel (fra den 1. i en måned), med mindre andet er nævnt i lejekontrakten.

 

Vi vil naturligvis forsøge en hurtigere genudlejning, såfremt lejer ønsker at fraflytte lejemålet før opsigelsesperiodens udløb.

 

Lejer skal være fraflyttet lejemålet senest 14 dage før lejemålets ophør (istandsættelsesperiode).
Lejer bedes kontakte udlejer for aftale om flyttesyn. Det bemærkes, at lejemålet skal være ryddet og rengjort (se nedenfor), inden et flyttesyn kan gennemføres. Såfremt lejemålet ikke er ryddet og rengjort inden flyttesynet, vil opsigelsesperioden blive tilsvarende forlænget.
Lejer bedes være opmærksom på følgende i forbindelse med fraflytning af lejemålet:

 

  • Det lejede skal afleveres i rengjort stand, dvs. gulve, skabe, skuffer, hårde hvidevarer, kummer, vaske, badekar, kælderrum, altan, vinduer, fliser og andet skal være grundigt rengjort.
  • Eventuelle klistermærker skal være fjernet fra fliser og døre.
  • Rullegardiner, persienner samt gardiner og beslag til samme nedtages.
  • Diverse huller i vægge skal IKKE fyldes – dette gøres af maleren i forbindelse med istandsættelse af lejemålet.
  • Udgifter i forbindelse med efterladte effekter betales af fraflytter.

 

Selve istandsættelsen af lejemålet må ikke udføres af lejer selv. Denne opgave skal udføres af professionelle håndværkere, som er bestilt og godkendt af udlejer.
Ved fraflytning betaler lejer evt. gebyrer for aflæsning af diverse målere, såfremt flytningen ikke sker samtidig med den årlige aflæsning af målerne.

Udlejer sørger for aflæsning af lejemålets målere, ligesom vi melder flytning til de respektive forsynings-selskaber. Såfremt lejer selv indberetter el-aflæsning, kan dette medføre et ekstra flyttegebyr til lejer fra forsyningsselskabet.

INDFLYTNING

LEJEMÅLET ER INDEN INDFLYTNING NYISTANDSAT, MALET OG RENGJORT.

 

Lejemålet overtages senest kl. 12.00 på overtagelsesdagen.
Der er i forbindelse med lejemålets indgåelse lavet en aftale om indflytningssyn (obligatorisk ifølge Lejeloven). Ved dette indflytningssyn vil lejemålet blive gennemgået af lejer og udlejer, og nøgler til lejemålet vil blive overdraget til lejer.

Det bemærkes, at den første måneds husleje skal være indbetalt, førend nøgle til lejemålet kan udleveres.

 

Efter indflytning bedes lejer ved lave en liste over evt. fejl og mangler ved lejemålet. Formularen findes her. Det bemærkes, at mangellisten skal være udlejer i hænde senest 14 dage efter den i lejekontrakten aftalte indflytningsdato.

 

Lejer vil efterfølgende blive kontaktet for evt. gennemgang af mangellisten, ligesom det nærmere forløb omkring udbedring af evt. mangler aftales.

 

Mindre mangler eller kosmetiske fejl udbedres ikke nødvendigvis, men oplysning om dette opbevares hos udlejer, således at lejer ikke hæfter for disse ved fraflytning.

Inden indflytning sørger udlejer for aflæsning af lejemålets målere, ligesom vi melder flytning til de respektive forsyningsselskaber til den aftalte indflytningsdato.

ORDENSREGLER

 

Ordensregler indvendigt

  1. Lejer skal anmelde enhver fejl eller skade i lejligheden, dette skal gøres her.
  2. Tørring af tøj, sengetøj, tæpper og lignende, må ikke foregå i lejligheden.
  3. Der må ikke smides noget i toiletkummen, der kan stoppe vandlåsen til. Sørg altid for at vandlåsen er fyldt med vand.
  4. Ved maling må kun anvendes lyse, neutrale farver. Ønskes andre farver, skal kontoret kontaktes først, da dette kræver større istandsættelse ved fraflytning.
  5. Affald må aldrig stilles på/i trapper, gange, lofter eller kældre
  6. Grundet trappevask må der ikke henstilles ting i opgange eller afsatser, da dette vanskeliggør rengøringen. Det er lejerne selv, der er ansvarlig for trappevask.
  7. Der må ikke spilles højt musik, eller foretages højlydte aktiviteter i lejlighed eller opgang efter kl. 22.00 og før 7.00. Holdes fester i weekenden skal der i god tid adviseres naboerne i opgangen. Værktøj som boremaskine og lignende må ikke bruges efter kl. 21.00.
  8. Alle former for vandskade eller fugtskade skal straks meldes til udlejer.
  9. Det er forbudt at holde hund, kat eller andre dyr i lejemålet.

 

Ordensregler udvendigt

  1. Alle skader som lejer forvolder på ejendommen, skal straks meddelelses til udlejer
  2. Affaldscontainerne skal kunne lukkes før afhentning hver uge. Sker dette ikke, vil beløbet for udgifter til afhentning påhvile beboerne. Der kan købes ekstra sække på Revas.
  3. Kasserede møbler, papkasser o. lign. må ikke fyldes i containerne, da containerne kun er til dagrenovation. De SKAL afleveres på Revas af lejeren selv.
  4. Daglig vedligeholdelse af gang og gårdareal, påhviler lejer, såsom bortskaffelse af reklamer og aviser, samt tabt affald.
  5. Barnevogne, cykler, knallerter o. lign. skal stilles i gården eller anviste skure, og ikke i opgangen, da det vanskeliggøre rengøring af gangarealet.
  6. Fordøre og kælderdøre skal holdes lukket for at mindske skidt og uønskede gæster, samt alle vinduer i opgangen skal lukkes efter endt udluftning for, at undgå træk, fugle og skidt i opgangen.
  7. Vaske- og tørrerum der er stillet til rådighed til lejerne, skal holdes rene og ordentlige.
  8. Børneleg i trappeopgange, vaskekældre og loftsrum er ikke tilladt.
  9. Legetøj, redskaber og lignende, skal fjernes fra de fælles arealer, når brugen er ophørt.
  10. Der må ikke startes knallerter i gårdarealer, og det frabedes at der køres i gården.
  11. Opsætning/ophængning af diverse på ejendommens faceder, såsom blomsterkummer, parabol ogandre antenner etc, er ikke tilladt, og de vil i givet fald, øjeblikkeligt blive fjernet for lejers regning.
  12. Der må ikke spilles højt musik, eller foretages højlydte aktiviteter i udendørs områderne.

SØG BOLIGSTØTTE

Ved at klikke på knappen herunder kan du søge boligstøtte digitalt.

 

MELD FLYTNING

Følg nedenstående link, til Viborgs digitale flytteløsning, såfremt du flytter adresse til eller indenfor Viborg Kommune.

 

BETALINGSSERVICE TILMELDING

Følg nedenstående link, til Betalingsservice tilmelding, såfremt du ønsker at betale med betalingsservice.

 

LEJEBETINGELSER

Se en standard lejekontrakt her